LYDFILER TIL INSPIRATION
 
Mange mænd finder min facon brugbar til at opdage 
 hvem de lever sammen med og hvad et parforhold kan være©
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden
Lykken kommer, når man opdager, at begge har fået en plads hos hinanden

Denne serie lydfiler har jeg lavet om de temaer i parforholdet, som mange par er fælles om at opleve som problematiske senere hen.

Jeg taler om, hvordan parforholdet er som en bane, der bliver kridtet op under forelskelsen, hvad enten man vil se stregerne eller ej. Alle relationer lever af at overholde sine egne regler.

Jeg ønsker at give dig mit bedste bud på, hvordan I kommer succesfuldt igennem de udfordringer, et parforhold kan give. Måske genkender du de situationer, jeg fortæller om, og kan bruge dem til at finde din eller jeres vej frem.


FORELSKELSEN: "Fra nu af er I ikke længere alene".



I lydfil 1, FORELSKELSEN, fortæller jeg om, hvor betydningsfuld forelskelsen er. Og hvordan meget af det, der sker i denne fase af parforholdet, er afgørende for, hvad der sker senere hen.



AT TALE SAMMEN:
"Der mangler kartofler!".



I lydfil 2, AT TALE SAMMEN, fortæller jeg om, hvordan det at tale sammen er drivkraften i et par. At tale sammen bruges til at opbygge et rum, man kan tro på og have forventninger til. Men ofte går det lidt skævt, ikke mindst på grund af forskelle på hvordan mænd og kvinder fungerer. Og selv en snak om kartofler kan gå helt galt.



UTROSKAB: "Fristet af fremmed sex og kold champagne?".



I lydfil 3, UTROSKAB, fortæller jeg om, hvad der sker, før en mand eller kvinde, der befinder sig i et parforhold, roder sig ud i utroskab. Du kan også høre mit bud på, hvad der er så attraktivt i det nye forhold, og hvordan man undgår at lave sådan et rod for sig selv.


KØNSFORSKELLE: "OBS - Katastrofe forude".



I lydfil 4, KØNSFORSKELLE, ridser jeg nogle generelle kønsforskelle op og kigger på, hvordan de har indflydelse på parforholdet. Og man skal holde tungen lige i munden for ikke at køre af sporet, for vores kønsforskelle er ikke altid til gavn for parforholdet.


PARTNERSKAB: "Kend jeres regler".



I lydfil 5, PARTNERSKAB fortæller jeg om, hvordan partnerskabets handlekraft skaber og udvider det, som forholdet rummer og håndterer. Dog uden at du eller din partner får garantier. Og hvad skal der egentligt til, for at partnerskabets handlekraft også styrker et langtidsholdbart forhold?
Mit bedste bud er, at krumtappen er aftaler der holder. Visse regler skal overholdes og anses for vigtige. Hør hvordan det gøres og få andre gode ideer til at pleje dit partnerskab.



GENSIDIGHED: "Jeg kan faktisk godt li' dig".



I lydfil 6, GENSIDIGHED, forklarer jeg om gensidigheden som begreb. Det er en af de væsentligste ting at forstå og respektere i dit parforhold. Parforholdet er en levende verden med et meget langt perspektiv. Og inde i parforholdet vokser gensidigheden. Gensidigheden er det, der opstår, når du er sammen med din kæreste. Stoffet som parforholdet er gjort af, følelsen af vi. Du kommer også til at høre lidt om kompromiser, som efter min mening ikke hører til i et parforhold.



OPGIVELSEN: "Du er træt af din kæreste".



I lydfil 7, OPGIVELSEN, tager jeg udgangspunkt i et sted, hvor nogle par havner, nemlig der, hvor jeres parforhold er udtømt. De eneste rester, der er tilbage, er alt det, I ikke har taget fat i undervejs. Hvad gør du så, hvordan kommer I videre derfra? Få nogle bud her. Selvom der muligvis er en lang vej forude frem mod, at det igen kommer til at fungere for jer, så er der ikke anden udvej end at begynde at gå – skridt for skridt.



DET MODNE PAR: "Ydmyg kærlighed".



I lydfil 8, DET MODNE PAR, taler jeg om et andet sted, nogle når til. Nemlig der, hvor der er blevet stille i huset, og du og din partner skal genfinde hinanden. Hvordan får I det bedste ud af, at I er nået et sted hen, hvor I hver især kender jer selv og jeres partner godt, og ikke har alle mulige praktiske ting, der skal ordnes? Måske hører I til blandt de par, der, selvom I har nået pensionsalderen, er utrygge ved hinanden, og har brugt dét som begrundelse for at være kritiske overfor jeres partner. Her får I lidt at tænke over.



AT VÆRE NOGET FOR HINANDEN: "Brug din viden uden at tro, at du ved bedre".



I lydfil 9, AT VÆRE NOGET FOR HINANDEN, taler jeg om, hvad der sker, når to mennesker i et par begynder at passe på hinanden af de forkerte årsager. Så I til sidst ikke har noget som helst tilfælles. I er begge kede af det, og forholdet forsvinder mellem hænderne på jer. Hvordan kommer I derhen, hvor I hver især igen tør beskæftige jer med at fortælle om jeres egne svagheder og se den andens svagheder? Det får du bud på her.




©Peter Kongshaug, Jorcks Passage C 2.sal tv, 1161 København K. Tlf. 2674 6455

e-mail gif
e-mail